hdjav.club

Energifestival

Første store efterskolearrangement ude af huset

Energifestival

I sidste uge var årgang 19/20 til deres første, store efterskolearrangement ude af huset: Energifestival i Esbjerg. Sammen med 7 andre efterskoler har Ladelund i år været med til at arrangere og afvikle festivalen, som foregik i Blue Water Dokkens mange lokaler og faciliteter, og hvor eleverne kunne vælge mellem 30 forskellige workshops. Fra 9 til 16.30 summede Dokken af liv og energi, og gav mulighed for at lære andre efterskoleelever – og sig selv – bedre at kende, igennem aktiviteter så forskellige som: parkour, nak og æd, vandpolo og plakatdesign. Vi havde en dejlig og begivenhedsrig dag, hvor særligt en gruppe ladelundeelever brillerede på medieholdet, hvor en video fra dagen blev sammensat. Den kan ses på skolens facebookside.