hdjav.club

Forårsbebudere på Ladelund

Eleverne i LE10 arbejder med 'ulighed'

Besøg af Landevejsriddere

I LE10 er forårets store tema i projektfaget ”Ulighed”. Eleverne har både arbejdet med økonomisk ulighed, forskelle mellem kønnene og er nu i gang med en præsentation ud fra underemnet ”Afhængighed”. Samfundets sociale ulighed blev dog pludselig fysisk, med et besøg af Omvendt, Svamp og Birgit, der som landevejsriddere og pårørende til en hjemløs, fortalte eleverne om deres liv. Besøget blev omsat til featureartikler, og her deler Amalie V. nogle af oplevelser af mødet, som var hyggeligt og spændende, men også tankevækkende: 

De to landevejsriddere, Svamp og Omvendt, deres 2 hunde og den tidligere hjemløse Birgit, træder ind i foredragssalen og lugten af røg og manglende bad svæver med. Man fornemmer en følelse af glæde, og med det samme kaster Birgit et blik på klaveret, sætter det lange ben foran og begynder at spille på fuld skrue. Den gode ide med en sang kommer frem og Birgit får med det samme en god ide med et kort forspil, som dog hurtigt udvikler sig til et hav af andre sange end den oprindeligt aftalte sang, der skulle synges. Der bliver sunget og fortalt.

Man kan fornemme nervøsiteten mellem de to unge landevejsriddere, som ikke er vant til den store menneskemængde, men Birgit er hurtig til at gribe ind og afbryde stilheden.

Birgit fortæller om tidligere i hendes liv som hjemløs, at hendes mand blev kræftsyge, mange omkring hende gik bort og økonomien sank. Det hele ramlede og hendes ellers almindelige liv endte ud i et liv som hjemløs. I dag er hun 60 år, med en tildelt lejlighed, som hun nu har indrettet til sofasurfere for at hjælpe andre, som Svamp og Omvendt, der kan have svære tider, hvor der ikke altid er en hjælpende hånd.

Det kan være svært at få hjælp

Stemningen bliver lidt oprevet fra dem alle sammen. De forstår ikke samfundet og politikerne.

Der bliver sat forventninger til alle mennesker, men der bliver aldrig taget hensyn til de forskellige behov:

”Det er som om, at der bliver sat en rækker kasser op, men for nogle mennesker passer de ikke i kasserne, eller også så er kasserne sat forkert op.”

Eleverne havde derefter mulighed for at stille spørgsmål, hilse på de søde landevejshunde, Bølle og Fie, og nyde det dejlige solskinsvejr, som de fem havde taget med til Ladelund.