Julehilsen
Med dette nyhedsbrev vil vi på Ladelund Efterskole gerne ønske alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår. 2018 har på mange måder været et meget spændende år for både Ladelund Efterskole og skoleformen. Lad mig starte med den sidste først.
Debatten om 10 klasse og dens berettigelse spøger på ny. Politikere har igen forsøgt at spænde 10. klasse foran en politisk dagsorden. Denne gang drejer det sig om at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. Regeringen fremlagde et udspil med titlen: ”fra Folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden”. Et ekspertudvalg skal inden udgangen af 2019 komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse skal rettes mod erhvervsuddannelserne. Det er sådant set fint at regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne – det hjælper vi gerne med, og det vil jeg komme ind på senere, men det er en dårlig ide, hvis regeringen med udspillet vil forvandle den kommunale 10. klassestilbud til en fødekanal for erhvervsskolerne. Og hvis det også anbefales, at man erhvervsrettet 10. klasse på efterskolerne, går hele den almen dannende og almenkvalificerende ide bag 10. klasse tabt, og en stor elevgruppe, vil mangle et skoleår, som de har stærkt brug for, for at komme godt videre. Det er derimod en god ide at styrke overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
På Ladelund har vi har vi de sidste to år netop styrket de unges overgang til ungdomsuddannelserne. Vi skærper
vejledningen og når det handler om uddannelsesvalg, skal vi vise de unge deres muligheder inden for alle områder og dermed kvalificere dem til at træffe deres eget valg. Vi afvikler uddannelsesmesse, 10. klasseeleverne lave IBOprojekter – ”innovations-bygnings-opgaver.
Det er en meget praksisnær brobygning, hvor eleverne lærer at tage kontakt med både virksomheder og erhvervsskoler, og hvor de selv skal formulere en opgave og løse den. Eleverne oplever, at de får lov til at arbejde med noget relevant og at forløbet sætter refleksioner i gang om deres uddannelsesvalg. Alle elever i 10. klasse er i brobygningsforløb i forbindelse med deres IBO-projekt.
Sideløbende med den megen fokus på, at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse er der også kommet nye
krav til optagelser på ungdomsuddannelserne. Alle elever skal ved juletid uddannelsesparathedsvurderes, og der er karakteradgangskrav for at komme ind på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
Generelt er vi også i efterskolen presset ind i en kultur, hvor eleverne skal testes, bedømmes og ”vejes på en vægt” for at komme videre. Og selvfølgelig er det vigtigt, at vi arbejder på at gøre eleverne parate til videre uddannelse – men på en efterskole må det handle om andet end test og bedømmelse. Vi skal modne eleverne og ikke mindst bidrage til deres læring og almene dannelse – vi skal som loven siger, bedrive folkelig oplysning, livsoplysning og demokratiske dannelse. Og så skal vi ha fyldt noget på ”fællesskabskontoen”, så der senere i livet er noget at hæve af.
På Ladelund Efterskole gør vi meget ud af at forklare elever og forældre at et efterskoleophold handler både om det
faglige og det ikke-faglige. Indimellem oplever vi at arbejdet med det ikke faglige – altså den personlige udvikling,
fællesskab, samvær mv. undervurderes, fordi effekterne ikke kan måles eller gøres op i karakterer. Det er ikke
forældrene eller ungdomsuddannelser, der undervurderer denne dannelse – men derimod nogle politikere og især
arbejdsmarkedsorganisationer. Nuvel – jeg er klar over at de bløde værdier, som tillid, selvtillid, livsmod, uddannelsesmotivation, tolerance, samarbejdsevne osv. osv. ikke kan gøres op i kroner og ører. International forskning fortæller dog at mellem 75 og 85 % af folks succes på arbejdspladsen, i det lange løb skyldes deres bløde færdigheder – det man kalder soft skills – og så resten 15 – 25 % er fag – faglig viden – hard skills. I den sammenhæng er det så min påstand, at netop ungdommen og dens uddannelse og dannelse er det vigtigste ”råstof” vi har. Det er altså dermed lige vigtigt med den faglige – og ikke-faglige færdigheder. Der er forskere der har udarbejdet en personlighedsskala, som kaldes ”Big-Five – Ocean”, og oversat er der tale om:
Selvfølgelig er det sådan, at man indtil 9. klasse kan komme langt med begavelse og faglige færdigheder, men så snart de skal videre i ungdomsuddannelserne, har de brug for netop ”Big-Five. Jeg er også meget optaget af begrebet vedholdenhed og gentagelsen. Netop derfor søger vi at give elever faste rutiner, gode arbejdsvaner og regelmæssighed. Eleverne skal dygtiggøre sig – øve sig i at mestre livet og alle de udfordringer der er. Det er gennem fællesskabet, at man lærer sig selv og hinanden af kende. Noget af det der også fylder i vores pædagogiske debat og udvikling er digitaldannelse. De unge er ”på” hele tiden. De skal hele tiden forholde sig til den kommunikation de møder og oplever hele tiden. Blandt de 16-24-årige oplever 40 % højt stressniveau. Vi kan med store ord sige: at vi lever i et konkurrence-, præstations- eller højhastighedssamfund. Og det mener jeg presser de unge. Det billede eller indtryk man kan få af andre, som altid er smukke, smilende, lykkelige osv. er ikke altid reel. Vi skal lære de unge at være kritiske, og vi skal lære dem at bruge deres smartphone fornuftigt. Den kan være til megen hjælp og glæde, men også til megen skade. Jeg tror mange unge får for lidt søvn. Deres hjerner er under ombygning og har brug for ro. Den ”lykkerus” – dopamin – som man kan få her og nu på sin tablet eller smartphone ved spil, film, musik, osv. er svær at hamle op med. Man kan også få belønning og ”lykkerus” ved at for eksempel at spille guitar, men det tager tid at lære og det kræver, at man øver sig – ja øver sig i mange timer, og her er vi tilbage til begrebet vedholdenhed igen.
Sårbare elever er også et tema, vi bruger megen tid på. Hvordan kan vi hjælpe de elever der føler angst, har lavt selvværd, synes ikke at lykkes, er selvskadende, mangler struktur og måske har oplevet svigt. Vi tror på, at den enkelte kan vokse i fællesskabet. For nogle elever er det godt at komme hjemmefra og finde ud af at man er god nok og kan noget i livet. Vi skal give eleverne succeser, positive oplevelser – være nærværende voksne, og som vi altid har sagt – så handler det om ”ville” de unge, med alt det de nu har med i ”bagagen”. Ladelund er skolen med de mange muligheder, og der er mange gode faciliteter, hvor man kan
få succes, hvis man vil – her kan både kan dyrke sin interesse og finde nye sider ved sig selv, få venskaber og møde dedikerede voksne.
og netop faciliteterne er vigtige for at eleverne kan opleve gode rammer for udvikling og læring. Det er nu på andet år, vi bruger den nye elevfløj, som vi kalder SPÆTTEBO. Her bor 12 elever, og det er blevet et utrolig velindrettet bo afsnit. Vi har nu de sidste to år haft blandede gange – det vil sige, at der på nogle af de 10 bo afsnit bor både piger og drenge. I sommerferien fik vi lavet nye toiletter og bad på ”Lærkereden” og flere områder med toilet og bad skal fornyes.
Siden 2000 har pedellerne og nogle gange håndværkere været igennem hele skolen og alle skolens rum. Så nu var
tiden kommet til udeområderne. For ca. et år siden gik entreprenør Vestermark i gang med udeområderne, både
mellem husene og gården samt parkeringspladsen. Området mellem husene er nu et udemiljø, hvor elever kan
opholde sig. Det er her eleverne kan ”hænge ud” og bruges både til udeundervisning og arrangementer, men også til afslapning og solbadning osv.
Vi har med det nye anlæg fået bilerne væk fra gården, og der er ikke længere biler der kører gennem gården. Det er vi meget glade for. Bilerne kan nu parkeres på et nyt areal nord for skolen – et areal vi har købt af naboen, for både at få en ny parkeringsplads og flere græsarealerne til hestene. Den gamle parkeringsplads er blevet til et ”streetområde” til aktivitet, leg og idræt. I sammen omgang har fået en ny hovedindgang, en udvidelse af hall’en og den gamle køreport er åbnet med nye glaspartier. Her skal der være studierum. Vi har dermed både fået skolens bygninger bragt lidt tilbage til det oprindelige udseende og fået nye moderne lokaler. Vi er meget glade for det færdige resultat og alle roser de nye områder.
Fra 2020 skal hestestalde opfylde nye krav til loftshøjde, lys og boksstørrelse. For at komme disse krav i møde, har vi besluttet, at den gamle maskinhal, som har været brugt til ridehal, fremover skal bruges til stald. Det betydet at vi har behov for en ny ridehal. Vi har derfor bygget en ny ridehal på 20 x 60 meter, og den indvies her i starten af januar. Dermed får vi optimale forhold til undervisningen i ridning. Den gamle maskinhal indrettes til stald i løbet af foråret.
2018 har igen været et aktivt og godt år. Skoleåret er fyldt med en blanding af gode hverdage og en række store oplevelser. I sidste skoleår lavede vi teaterforestillingen ”Tine og Ambrosius” – et sjovt stykke, som skabte glæde og fællesskab. Foråret er præget af gymnastikopvisninger, og igen er det både en god oplevelse og spændende at tage ud til opvisninger og yde sit bedste for holdet og fællesskabet. Ca. 100 børn fra 5-6-7. klasse var på LE-camp i dagene før påske. Det er givtigt for både gæster og elevholdet. Eksamen, som det hedder nu, ligger altid i maj og juni. Der er nu krav om et gennemsnit på 2 i fagene matematik og dansk for at komme ind på en erhvervsuddannelse og fra dette skoleår også bestemte karakterkrav for at komme på gymnasiet. Det er ingen tvivl om, at det påvirker nogle af de unge. Især de unge der ”ligger på vippen” – dur jeg eller dur jeg ikke????
I dette skoleår har vi igen været på lejrtur, deltaget i Stafet for Livet, haft liniedage og 9. klasserne har været i Berlin for at studere historie og samfundsfag. 10. klasserne har været i Amsterdam og arbejdet med ”kulturmøde”.
Teaterforestillingen i år var udtænkt af vores nye kollega Emilie. Hun har skrevet et sjovt, kreativt teaterstykke over Rune T. Kiddes skøre eventyr. Og selvfølgelig krydret med sang, musik og dans. Ladelund Rock – musikfestivalen – er for 19 år i træk også afviklet med stor succes.
Her i december har 10. klasserne været i brobygning og arbejder i øjeblikket med at afleveres deres IBO-projekter.
Det sørme – det sandt – december og snart skriver vi 2019. Vi er i gang med det 19. elevhold på efterskolen, og vi kan med stolthed sige, at vi og de andre 244 efterskoler er en vigtig del af uddannelsesbilledet, både lokalt og nationalt. Vi har hver dag et ønske om at danne de unge til livsduelige mennesker.
Vi oplever stor opbakning og året nærmer sig din afslutning, og vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke til alle samarbejdspartnere, forældre, gamle elever, venner af huset og skolekreds for et godt samarbejde i det forgangne år. Vi ser frem til både fællesoplevelser og samarbejde i 2019.
Glædelig jul og godt nytår
På Ladelund Efterskoles vegne
Steffen Bendix Pedersen
