hdjav.club

Teaterugen – Morse Pers krønike

Hej Hej - Her er Morse Per

Eleverne arbejdede i uge 48 på den årlige teaterforestilling. Denne gang var det stykket ”Morse-pers’ krønike”, som handlede om pingviner på jagt efter verdens farligste dyr.

Forestillingerne torsdag og fredag blev kulmineringen på en uges hårdt arbejde. Der var flotte kulisser på scenen, som eleverne havde bygget og dekoreret. Skuespillerne havde øvet på livet løs, og var iført flotte kostumer i 1920’er stil, som kostumeholdet havde lavet. Teaterstykket havde festklædte dansere med, som dansede til musik, som eleverne spillede. Lys og lyd havde gjort et godt stykke arbejde, og køkkeneleverne sørgede godt for os hele ugen. Det hele blev foreviget af pr og medie-holdet, som hele ugen tog billeder og lavede videoer. Det var en fællesskabende uge, hvor eleverne mødte hinanden på nye måder. Det hele spillede til den endelige forestilling for forældrene.